Knælerreje

Kom tæt på knælerrejen, og giv den den respekt, den fortjener. Det er et skaldyr fra Middelhavet, der minder om en reje, men med sit eget væsen – ikke bare en lillebror til tigerrejen. Kødet sidder i halen, og det er sart, næsten sødt, og det skal behandles varsomt, ellers straffer det dig med en sej, tør bid.

Vælg den efter lugten, altid. Den skal dufte af hav og saltvand, friskt og rent, aldrig af ammoniak eller noget, der stikker i næsen. Skallen skal være fast at tage på, ikke slatten, og den skal se glansfuld og frisk ud, ikke mat og udtørret.

Nogle siger, at man skal koge den længe, ligesom hummer eller store krabber, for at få kødet godt igennem. Nej! Knælerrejen er lille og sart, og langtidskogning gør kun kødet gummiagtigt og uden smag. Den skal have varme kort og bestemt, i suppen eller pastaen, lige til kødet skifter farve.

Den misforståelse fører til, at man ender med et skaldyr, der er kogt til døde – sejt, kedeligt og uden den fine sødme, som ellers er hele pointen med knælerrejen.