Fersken

Fersken er en frugt der ikke stopper med at leve, selv efter den er plukket. Den ånder videre, og mens den gør det, blødgøres frugtkødet og dufte og saft udvikler sig. Lad den stå fremme på køkkenbordet et par dage, og den bliver blødere, saftigere og mere aromatisk, selv om den ikke bliver mærkbart sødere end den var ved plukning. Det er ikke trylleri – men det er heller ikke bare luft og tid, der styrer det.

Vælg den med næsen, ikke med øjnene. En fersken der dufter sødt og fyldigt ved stilken, er oftest en god fersken. Tryk let på frugtkødet – det skal give sig en smule, som en kind, aldrig som en sten. Skrællen må ikke have mørke, bløde pletter.

Nogle siger, man skal lægge ferskner i køleskabet, så snart man kommer hjem fra butikken. Nej! Kulden bremser bare åndingen, den stopper den ikke, og frugtkødet kan blive melet og tørt i stedet for saftigt og blødt. Derfor er det bedre at lade frugten modne færdig i stuetemperatur, før den eventuelt lægges i dvale i kulden – ellers risikerer du et kedeligt, tørt fyld i din dessert.