AI-fotoFerskenkage
En blød ferskenkage med ferskenpuré i dejen og ferskenskiver på toppen.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 280 g Fersken
- 160 g Sukker
- 2 stk Æg
- 90 ml Mælk
- 80 ml Olivenolie
- 250 g Mel
- 50 g Kartoffelmel
- 16 g Bagepulver
- 1 stk Fersken til dekoration
Fremgangsmåde
Vask og skræl fersknerne, skær dem i mindre stykker og blend til en ensartet puré.
Bland æg og sukker i en stor skål, og pisk med en håndmixer til massen er lys og cremet.
Tilsæt mælk, olivenolie og ferskenpuré, mens du fortsætter med at piske.
Sigt mel, kartoffelmel og bagepulver i, og rør til dejen er ensartet.
Hæld dejen i en form på 22 cm i diameter, smurt med smør og bestøvet med mel.
Skær ferskenen i tynde skiver og læg dem ovenpå dejen.
Bag i en forvarmet ovn med varmluft ved 175 grader i cirka 50-55 minutter.
55 minLad kagen svale af, og læg den over på et serveringsfad.
Det her er en fersken-swirlkage, ikke en traditionel dansk sandkage. Puréen fra fersknerne er bagt direkte ind i dejen, så den bliver fugtig og lidt tung af sig selv - det er pointen, ikke en fejl. Skiverne ovenpå er ikke pynt, de er et andet signal: de skal se solbrændte ud i kanterne, ikke sorte, når kagen er færdig.
Det, der afgør om den lykkes, er ikke de 50-55 minutter i opskriften. De er et gulv, ikke et loft. Stik en kniv eller en tynd pind ned i midten - kommer den op med våd dej, skal kagen tilbage i ovnen. Kommer den op med et par fugtige krummer hængende fast, er den færdig. Helt ren pind betyder, at du er gået for langt, og kagen bliver tør, fordi ferskenpuréen allerede har tilført al den fugt, dejen har brug for.
Varmluft ved 175 grader er valgt, fordi den cirkulerende luft bager skiverne på toppen jævnt uden at de bliver flammet i den ene side - det er en anden fejl, formen forebygger. Har du kun over/undervarme, så læg et stykke stanniol løst over kagen de sidste 10-15 minutter, hvis skiverne begynder at blive mørkebrune for hurtigt, mens midten stadig er våd.
Fersken, 280 g til puré plus en hel til pynt, er hovedingrediensen, ikke en tilsætning. Kriteriet for at vælge dem: de skal give efter for et let tryk med fingeren, men ikke være bløde nok til at dejle ud. Er de for hårde, giver puréen for lidt fugt, og kagen bliver tør trods opskriften. Har du ingen friske, bruger du dåsefersken i saft, dræn dem godt først - skriv det som et kriterium: du skal ende med samme mængde fast frugtkød, ikke samme mængde væske.
Sukker og æg piskes sammen, til massen er lys og cremet - det er ikke kosmetik, det er luft, der bliver pisket ind i æggene, og den luft er en del af kagens hævekraft sammen med bagepulveret. Skynder du dig forbi det trin, bliver kagen tættere, fordi der simpelthen er mindre luft at hæve på.
Olivenolie i stedet for smør er et økonomisk og praktisk valg mere end et smagsvalg: flydende fedt blander sig direkte i dejen uden at skulle smeltes eller røres blødt først, og det holder kagen fugtig i flere dage, fordi olie ikke stivner i kulden som smør gør. Nogle siger, man altid skal bruge smør i kage for smagens skyld. Nej, for i en fugtig frugtkage drukner smørsmagen alligevel i fersken og sukker, og olien gør arbejdet lettere uden at koste dig noget i resultatet.
Kartoffelmel ved siden af almindeligt mel er der for at gøre krummen lidt lettere og mindre sej - det binder anderledes end hvedemel. Har du ikke kartoffelmel, er kriteriet at finde en anden ren stivelse uden smag, for eksempel majsstivelse, i samme mængde.
Formen smøres med smør og støves med mel, ikke fordi traditionen kræver det, men fordi dejen ellers sætter sig fast i formens porer, når sukkeret karamelliserer langs kanten under bagningen - det er den fejl, trinet forebygger, ikke en skik for skikkens skyld.
Kagen skal køle af, før du vender den ud. Det er den utålmodighed, der koster dig kagen, hvis du springer den over: varm dej med frugt i er skør og falder fra hinanden, kold dej har sat sig og holder formen. Tålmodighed er her bogstaveligt en ingrediens, ikke en floskel.