AI-fotoSalat med smørbønner og tunmousse
En frisk salat med smørbønner, feltsalat og rucola, toppet med en cremet tunmousse og sprøde rugbrødscroutoner.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 1 dåse Smørbønner afdryppet og skyllet
- 125 g Feltsalat
- 125 g Rucola
- 10 stk Kapers
- Salt efter smag
- Sort peber friskkværnet, efter smag
- 1 dåse Tun
- 100 ml Crème fraîche 18%
- 2 spsk Kapers
- 2 stk Rugbrød skiver
- 2 fed Hvidløg finhakket
- 1 tsk Tørret timian
- 3 spsk Smør til stegning
Fremgangsmåde
Kom tun, crème fraîche og kapers i en blender, og blend til en jævn, klumpfri creme.
2 minSkær rugbrødet i små tern på ca. 1 cm, og vend dem med hvidløg, timian, salt og peber.
3 minSteg rugbrødsternene sprøde på en varm pande med smør, eller bag dem i ovnen ved 175 grader i 15 minutter.
15 minBland tuncremen med smørbønnerne, til det er jævnt fordelt.
1 minAnret på et fad med feltsalat og rucola, drys med rugbrødscroutoner og kapers, og afslut med salt og peber efter smag.
2 min
Det her er ikke rigtig en salat, det er en tunmousse med smørbønner som kød og rugbrødscroutoner som den sprøde del, lagt oven på grønt. Mekanikken er simpel: en cremet, salt fisk-ting bindes med crème fraîche, og den creme skal klæbe til bønnerne, ikke flyde af dem. Det afgør, om retten lykkes - ikke hvor "pyntet" fadet ser ud.
Tunmoussen laves i blender, fordi den skal være glat uden klumper. Du blender til du ikke længere kan se eller føle stykker af tun - det er målet, ikke et antal minutter. Crème fraîchen gør cremen rig nok til at hænge fast på bønnerne i stedet for at dryppe af dem på tallerkenen.
Croutonerne er den del, der kan gå galt, hvis du har travlt. De skal have et sprøjt af varme nok til at blive sprøde udenpå, mens rugbrødet tørrer indefra - det er derfor de enten steges på en pande, der allerede er varm nok til at smørret bruser med det samme, eller bages ved 175 grader, hvor varmen er jævn og langsom. Færdig ser du ved, at de er mørkebrune i kanten og giver en tør, knasende lyd, hvis du trykker let på en med fingeren. 15 minutter i ovnen er kun en nedre grænse - tjek dem, for ovne varierer.
Smørbønnerne er bærende, ikke bipersoner. De skal skylles grundigt efter dåsen, for lagen er sej og saltet mere, end man tror - dropper du det, bliver hele cremen for salt, og det er en fejl, der kommer fra skyllevandet, ikke fra opskriften. Har du ikke smørbønner, så brug en anden stor, blød bønne med mild smag - cannellini eller hvide bønner virker, fordi de holder formen uden at smuldre, når du vender dem med cremen.
Tunnen skal være i dåse med olie eller vand, afdryppet, så cremen ikke bliver tynd. Kriteriet for en erstatning her er simpelt: noget fedt og mørt, der kan blendes glat - røget makrel går an, hvis du vil have en kraftigere smag.
Crème fraîche på 18% giver nok fedt til at binde uden at blive for tung. Lavere fedtprocent gør cremen løbere, og så løber den af bønnerne i stedet for at sidde på dem - det er den fejl, 18% forebygger. Har du ikke crème fraîche, så tag noget med lignende konsistens og syrlighed, creme fraiche-erstatning som græsk yoghurt kan bruges, men bliver skarpere i smagen.
Rugbrødet er der af en god grund, der ikke er nostalgisk, men praktisk: det er det brød, der er i skabet, det er billigt, og det tørrer godt op til croutoner uden at blive sejt. Nogle siger, at rugbrød altid skal bruges stort set råt og tørt for at være "rigtigt". Nej, for når det steges i smør med hvidløg og timian, bliver det en helt anden ting - sprødt udenpå, med smag af stegt hvidløg, ikke af råt brød.
Hvidløget og timianen er krydring til ternene, ikke til tunmoussen - bland dem før stegning, så smagen sidder udenpå croutonen, hvor den møder tungen først.
Feltsalat og rucola er de to grønne lag, og de skal være tørre, når du lægger croutonerne på - våde blade gør, at det sprøde brød bliver blødt med det samme. Tør dem af, hvis de er fugtige fra posen.
Tålmodighed er den sidste ingrediens. Lad croutonerne køle lidt af, før du lægger dem på salaten - varme croutoner afgiver damp, og dampen er det, der bløder dem op igen. Det tager kun et par minutter, men det er minutter, du skal unde retten.
Det her er et fad til fire som forret eller let frokost, ikke en hovedret til sultne. I et almindeligt dansk køkken klarer en pande og en ovn ved 175 grader opgaven uden problemer - det er ikke en ret, der kræver mere end det, du allerede har stående.