AI-fotoCremet bladsellerisuppe
En let og cremet suppe på bladselleri, enkel at tilberede.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 150 g Bladselleri
- 0,5 stk Løg
- Olivenolie efter smag
- Salt efter smag
- Sort peber efter smag
- 250 ml Vand
Fremgangsmåde
Skyl bladselleri under rindende vand, fjern den hårde bund og de fibrede dele, og skær i mindre stykker sammen med bladene.
Hak det halve løg fint og steg det på lidt olivenolie til gylden.
Tilsæt selleri, hæld vand i og lad det koge i cirka 20-25 minutter.
23 minBlend det hele med en stavblender til en ensartet, glat konsistens.
Tilsæt salt og sort peber efter smag, og server varmt.
Det her er en jævn bladsellerisuppe uden fløde, uden mel, uden trick. Den redder sig selv ved at blende — så alt det der normalt gør en suppe tynd og kedelig, bliver til kropsfylde. Ingen fløde betyder ikke tynd suppe, hvis selleri og løg har fået nok tid i gryden.
Det, der afgør, om den lykkes, er to ting: løget skal nå fra gyldent til rødbrunt i kanten, for der ligger sødmen, og selleriens stængler skal koge så længe, at de bøjer og giver efter for en gaffel i stedet for at sidde fast som tygget sejgt reb. Blender du for tidligt, får du en grøn, fiberet grød, der stadig smager af rå plante — det er fejlen, ikke blenderen.
Bladselleri er ikke bladselleri for alle i et dansk køkken — mange kender kun stilkselleri fra supermarkedets grøntafdeling. Her bruges hele planten, stængler og blade, så smid ikke bladene ud. De koger med og giver mere af den grønne, lidt bitre dybde, som ellers forsvinder.
Bladselleri (eller blot selleristængler med top) er bærende smag i retten, ikke bare fyld. Vælg stængler der er faste og ikke slatne — slatne stængler har mistet væske og giver mindre smag per gram. Fibrene i de yderste, tykkeste stængler kan være sejere; fjern dem hvis de virker hårde at bøje med fingrene, det er præcis den test du bruger senere på hele suppen.
Løget er base for sødme og dybde. Et halvt løg til to personer lyder lidt, men det skal stege roligt i olivenolie til det skifter farve — fra blankt hvidt til gyldent og til sidst med rødbrune kanter. Det er ikke bare kosmetik: de rødbrune kanter er karamelliseret sukker fra løget, og uden dem smager suppen fladt og råt i bunden, uanset hvor længe resten koger. Har du ikke løg, kan du bruge skalotteløg eller purløgets hvide del — kriteriet er noget med naturligt sukkerindhold, der tåler at blive brunet uden at brænde på.
Olivenolie er her til at starte løgets bruning jævnt uden at brænde det fast i panden — for lidt olie og løget svier i stedet for at karamellisere, hvilket igen giver den flade, bitre bund-smag. Har du ikke olivenolie, bruger du en anden neutral eller mild olie, kriteriet er bare at den tåler varmen uden at ryge.
Vandet er den eneste væske, og det er med vilje — ingen bouillon, ingen fløde. Det betyder at suppens smag kommer udelukkende fra selleri og løg, så dem skal du behandle ordentligt. Nogle tænker måske "uden bouillon bliver det smagløst". Nej, for når du blender rigtigt kogt selleri og rigtigt brunet løg sammen, frigiver du så meget naturlig smag og stivelse, at suppen bliver fyldig af sig selv.
Kogetiden på 20-25 minutter er en nedre grænse, ikke et mål i sig selv. Det rigtige tegn er at stængelstykkerne giver efter for en gaffel uden modstand — de skal bøje, ikke knække. Er de stadig stive efter 25 minutter, kog videre; det er ikke en fejl at bruge mere tid, det er en fejl at stoppe for tidligt fordi uret siger stop.
Et almindeligt komfur klarer hele denne ret uden problemer — det er lav, rolig varme hele vejen, ingen høj hede der kræver præcision. Det eneste sted du skal holde øje, er løgets overgang fra gyldent til rødbrunt, for der går det hurtigt fra perfekt til brændt på et par minutter. Server suppen varm, og lad den gerne stå lidt og samle sig, før den blendes helt glat — tålmodighed her er ikke spildtid, det er en del af opskriften.