AI-fotoSquashblomster i øldej
Sprøde squashblomster dyppet i en let øldej og friturestegte til de er gyldne.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 16 stk Squashblomster
- 125 g Mel
- 220 ml Øl
- 1 spsk Olivenolie
- 10 g Salt
- Planteolie til friturestegning
Fremgangsmåde
Fjern griflen, stilken og spidsen af blomsterne. Vask blomsterne grundigt i rigeligt vand og lad dem dryppe godt af.
Sigt melet i en skål, tilsæt øllet og pisk sammen med et piskeris til en jævn dej.
Tilsæt olivenolie og salt til dejen, og rør til en glat og ensartet øldej.
Opvarm rigeligt planteolie til friturestegning.
Dyp squashblomsterne i øldejen, og læg dem derefter forsigtigt i den varme olie.
Steg dem gyldne på alle sider.
Læg de færdige blomster på et stykke køkkenrulle for at fjerne overskydende olie, og server dem varme.
Hvad der blev ændret
Jordnøddeolien til friturestegning er erstattet med Planteolie, da den er lettere at finde i danske butikker.
Squashblomster i øldej er en af de retter, hvor hele pointen ligger i, hvad man IKKE gør: man skal ikke lave en tyk pandekagedej, og man skal ikke lade blomsterne ligge og vente. Det er en sprød, sart skal om en blomst, der næsten ikke er der - resultatet lever og dør på to ting: dejens konsistens og oliens temperatur.
Dejen skal være tynd nok til at løbe af en ske i en jævn stråle, ikke klumpe sig sammen som en vaffeldej. For tyk dej, og du spiser mest dej med en antydning af squash i midten. Olien skal være varm nok til, at en dråbe dej bobler og stiger med det samme - er den for kold, suger blomsten olie i stedet for at stege, og du ender med en fedtet, blød skal i stedet for en sprød en.
Det afgørende tegn du leder efter, er ikke en tid, det er farven og lyden: skallen skal gå fra blank og gennemsigtig til let gylden og boblende stille af sig selv, uden at sprutte voldsomt. Så er den klar - ikke før, og ikke et minuttal efter.
På et almindeligt dansk komfur er friturestegning den disciplin, hvor pladen lyver mest for dig. Et komfur herhjemme er typisk indstillet til gryder med vand og sauce, ikke til en stor mængde olie, der skal holde en stabil temperatur i flere minutter. Brug en gryde med høje kanter og rigeligt med olie - nok til at blomsterne kan flyde frit og ikke ligge og presse mod bunden, hvor varmen er mest ujævn. Har du et stegetermometer, er det din bedste ven her; har du det ikke, så brug dejdråbe-testen og stol på øjnene mere end på en skala-indstilling.
Squashblomsterne selv er sarte som silkepapir, og det er netop derfor, de skal vaskes og dryppes grundigt af før de dyppes. En våd blomst giver en dej, der ikke sætter sig ordentligt fast - den løber af igen i olien, og du får en flossen, ujævn skal i stedet for en hel. Kan du ikke få squashblomster - og det er typisk kun et sommerspørgsmål, de følger med squashplanten og holder sig dårligt - så er kriteriet for en erstatning noget tyndt, mildt og med lidt egen struktur: tynde skiver squash eller courgette virker, fordi de har samme vandige, milde karakter, bare uden blomstens flygtige sart hed.
Mel og øl er makkerparret, der giver sprødheden. Øllet gør to ting: kulsyren giver luft i dejen, så den ikke bliver tung og tæt, og alkoholen fordamper hurtigt i den varme olie, hvilket gør skallen mere sprød end en dej lavet med bare vand eller mælk ville blive. Har du ikke øl ved hånden, er kriteriet en væske med lidt kulsyre og lidt syre - danskvand med en skvæt citron kan gøre det, men det er en nødløsning, ikke en ligeværdig erstatning.
Olivenolien i selve dejen er ikke der for smagens skyld i stor stil, den er der for at give dejen lidt mere binding og en antydning af smidighed, så den ikke bliver sprød og skør, men sprød og med lidt bid. Salt justerer du efter smag - 10 gram lyder present, men fordel det i tankerne over hele dejen og smag dig frem, hvis du er i tvivl.
En myte, der dukker op hver gang nogen steger i frituré for første gang: "jo varmere olie, jo hurtigere og bedre bliver det." Nej. For varm olie brænder skallen udenpå, før blomsten indeni overhovedet er varmet igennem, og du står med en bitter, mørk skal om en rå, kold blomst. Det er balance, ikke fart, der afgør resultatet her - og den balance kræver, at du står ved gryden og kigger, ikke går fra den og stoler på et ur.
·