AI-fotoCitrus-citrongræs-"Margarita"
En forfriskende margarita med citrongræssirup, ingefær og lime.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 1 stk Citrongræs finrevet
- 20 g Ingefær finrevet
- 15 g Glukosesirup
- 75 g Sukker
- 2 stk Lime økologisk, til saft
- 75 g Vand
- 4 spsk citrongræs- og ingefærsirup
- 60 ml Tequila
- 1 stk Lime økologisk, saften af den ene halvdel, resten skåret i både
- stk Isterninger
Fremgangsmåde
Læg finrevet citrongræs, ingefær, glukosesirup, sukker og vand i en gryde, bring det i kog, og kog til sukkeret er helt opløst.
4 minLad det afkøle i gryden, tilsæt limesaft, og si sirupen gennem en fin sigte.
15 minHæld citrongræssirup, tequila, limesaft og is i en shaker, og ryst godt.
Servér i et glas fyldt med is, med en limebåd.
1 min
Det her er ikke en cocktail i klassisk forstand, det er en sirupfabrik i miniature, hvor shakeren bare samler det hele til sidst. Pointen er, at smagen af citrongræs og ingefær ikke kommer fra at hælde dem i glasset, men fra at koge dem ud i sukkervand, så de olier, der sidder fast i planten, får lov at løsne sig i varmen. Shakeren i sidste trin er den nemme del; sirupen er der, hvor retten lykkes eller ikke gør.
Det, der afgør, om den lykkes, er to ting: om sirupen smager af citrongræs og ikke bare af sødt vand, og om isen i shakeren er kold nok til at give den rigtige fortynding. Ingen af delene kræver andet end et almindeligt komfur og fem minutters tålmodighed, men begge dele kræver, at du ikke skynder dig forbi dem.
En myte, mens vi er ved det: nogle siger, man skal bruge frisk mynte eller basilikum for at få "balance" i en margarita-variant. Nej, for citrongræs og ingefær giver allerede syre, skarphed og en let sødme i sig selv — tilføjer du mere grønt, drukner du den smag, du lige har brugt fem minutter på at koge frem.
Citrongræsset skal finrives, ikke hakkes groft, fordi de aromatiske olier sidder i de yderste lag af stilken, og en fin rivejern eller et skarpt knivarbejde åbner flere celler end et par grove snit. Har du ikke citrongræs, kan du bruge revet skal af lime eller citron som erstatning — kriteriet er, at det skal give en flygtig, citrusagtig olie, ikke en sur saft, så skal fra et ubehandlet citrusfrugt virker, mens ren juice ikke gør.
Ingefæren finrives af samme grund: du vil have overfladen stor, så varmen fra kogningen når ind i det meste af stykket på den korte tid, sirupen simrer. Glukosesirupen er der for at forhindre sukkeret i at krystallisere igen, når sirupen senere afkøles og opbevares — almindeligt sukker alene vil med tiden danne små sandkorn i bunden af glasset. Har du ikke glukosesirup, er honning eller lys sirup et rimeligt bud, så længe den er flydende og ikke for kraftigt smagende selv.
Sukkeret opløses først helt, når vandet koger — det er tegnet, du skal se efter i trin et, ikke et minuttal. Rør gerne i starten, men stop med at røre, når det koger, for så løser sukkeret sig selv. "4 min" i opskriften er en nedre grænse: det er den tid, det typisk tager, men hvis sukkerkornene stadig skraber mod bunden af gryden, er det ikke færdigt endnu, uanset hvad klokken siger.
Afkølingen i trin to er den tålmodighed, der er en ingrediens i sig selv. Hælder du limesaften i en varm sirup, fordamper en del af syren og den friske skarphed, du netop har tilsat. Lader du sirupen stå de 15 minutter, bevarer du den. Sigtningen bagefter fjerner de faste stykker citrongræs og ingefær, som ellers ville give en ru, trevlet mundfølelse i den færdige drink — det er fejlen, sigtningen forebygger, ikke bare en kosmetisk detalje.
Tequilaen og limesaften i shakertrinnet skal rystes med rigeligt is, ikke bare et par klumper. Isen gør to ting: den kølner drinken, og den fortynder den en smule med smeltevand, hvilket faktisk er meningen — en margarita-stil drink uden den lille fortynding smager skarp og ubalanceret. Mærk shakeren udenpå: når den er iskold og du hører isen gå fra at klirre skarpt til at lyde lidt dovnere, er den rystet nok.
Om isterningerne: brug almindelige isterninger fra fryseren, intet eksotisk nødvendigt her, og et almindeligt dansk køkken med en frysebox klarer opgaven uden problemer. Det eneste sted, hvor et almindeligt komfur sætter en grænse, er, hvis din gryde er meget lille og tynd — så koger sirupen ujævnt, og du bør skrue lidt ned og give den lidt længere tid i stedet for at forcere kogningen.