Laurbærblad

Laurbærblad ligger tørt og stift i posen, og det er meningen. Varmen fra gryden får ikke selve bladet til at smelte sammen med din ret - den trækker de aromatiske stoffer ud af bladet og over i væsken. Derfor skal det ligge i, mens suppen eller marinaden trækker, og derfor tager det tid. Et laurbærblad, du river i småstykker med det samme, dufter straks kraftigere - men giv det tid i gryden alligevel, så det kan nå at give hele sin smag videre.

Vælg bladet efter lugten, ikke efter udseendet. Hold det tæt op til næsen og knus det let mellem fingrene. Dufter det friskt og krydret, med et strejf af noget næsten kamferagtigt, er det godt. Lugter det af ingenting, eller bare af støv, så lad det ligge i butikken - det giver heller ingen smag i gryden.

Nogle siger, at man skal spise laurbærbladet med i retten, fordi al smagen sidder i selve bladet. Nej! Duft på dampen fra gryden, og smag på suppen - det er der, du finder smagen. Bladet selv er stift, skarpt i kanten og kan skade halsen. Den fejl fører til, at folk tygger løs på noget, der kun var ment som smagsgiver - tag bladet op, før du serverer.