Blæksprutte

Kære læser, blæksprutte er et dyr, der straffer dovenskab i køkkenet. Kødet er fast, hvidt og spændstigt, og det bliver sejt og gummiagtigt, hvis det får for meget varme for længe. Derfor skal blæksprutte enten have meget kort og meget hård varme — få minutter på en glohed grill eller i en brandvarm pande — eller lang, langsom simring. Alt midt imellem giver gummi.

Vælg blæksprutten efter udseendet. Kødet skal være blankt og fugtigt, næsten perlemorsagtigt, uden gullig eller grå kant. Lugten skal være ren og mild, som hav, aldrig skarp eller ammoniakagtig.

Nogle siger, at man skal koge blæksprutte længe for at gøre den mør, ligesom en gryderet af oksekød. Nej! Lang kogetid gør den kun sej og tør, medmindre man går hele vejen over i den virkelig lange simring, hvor kødet til sidst bliver mørt. Den udbredte misforståelse om, at "lidt længere tid altid er bedre", ender med gummiagtige ringe på tallerkenen — og en gæst, der tror, han ikke kan lide blæksprutte. Det kan han sagtens, bare tilberedt rigtigt.