Majroe

Kom tættere på majroen, og lær den at kende rigtigt. Det er en rodfrugt, mild og let skarp. Rå er den frisk og bidende, kogt bliver den blød og næsten cremet, og smagen bliver rundere og mildere — derfor hører majroen hjemme i suppen, i gryderetten, bagt i ovnen eller moset til puré.

Vælg den efter vægten i hånden: en god majroe er tung og fast, skindet stramt og glat, uden bløde pletter. Dufter den af jord og friskhed, er den rigtig. Giver skindet efter under fingrene, eller lugter den fugtigt og trist, så lad den ligge.

Nogle siger, at majroen er kraftig og grov i smagen, noget for vintersupper og ikke andet. Nej! Den er mild, let sød, og den opfører sig helt anderledes end sit rygte. Smagen er enkel og ren, og den kan stå fint alene, bare bagt med lidt salt.

Den misforståelse gør, at folk kun koger majroen længe og kraftigt sammen med stærke smage, og så drukner den fine sødme i for meget andet. Giv den plads, og lad varmen tale.