AI-fotoPasta med fløde og skinke
En hurtig og lækker pastaret med skinke og en cremet fløde- og parmesansauce.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
Fremgangsmåde
Sæt vand over til pastaen og tilsæt salt efter smag.
Smelt smørret i en stor stegepande og tilsæt et fed hvidløg, skåret i halve, hvor du har fjernet kimen.
Når hvidløget er godt brunet, tilsætter du skinketernene og steger dem ved svag varme i cirka to minutter.
2 minTilsæt fløden, rør godt og lad det simre yderligere tre minutter, krydr med salt og sort peber.
3 minKog pastaen til den er al dente, hæld den af og overfør den til panden med saucen.
Rør pastaen sammen med saucen i cirka et minut, så den suger saucen godt til sig.
1 minFordel pastaen på tallerkener og drys rigeligt med parmesan og ekstra sort peber.
Server pastaen med fløde og skinke straks, mens den er varm.
Det her er en af de retter, der lurer under dække af at være "nem" — og det er den også, men kun hvis man forstår, at saucen er en balance mellem fedt og varme, ikke en tilfældig sammenblanding. Smør, hvidløg, skinke, fløde: fire ting, der skal ramme panden i den rigtige rækkefølge og ved den rigtige temperatur, for at det bliver en sauce og ikke bare varm fløde med stykker i.
Det, der afgør, om det lykkes, er to ting. Først hvidløget: det skal brunes, ikke bare svitses, fordi det er brunngen der giver smag — en bleg hvidløgshalv har stort set ingen smag at give videre til smørret. Dernæst pastaens sidste minut i panden, hvor den suger saucen til sig. Spring det over, og du har pasta med sauce ved siden af, ikke pasta med sauce i.
Det er en hverdagsret, lavet til at gå hurtigt, ikke til at vise sig. Den slags opskrifter er der mange af i italiensk husmandskøkken, og pointen er altid den samme: få ting, presset for al den smag de kan give, på kort tid.
Smørret er bæreren for hvidløgssmagen. Det skal smelte roligt — ikke brase — for hvis det bliver for varmt for hurtigt, branker det, før hvidløget har fået tid til at farve. Et tegn at kigge efter: smørret skal skumme let og stille af, så er det klar til hvidløget. Har du ikke smør, går olivenolie også, men du mister den runde, lidt nøddeagtige smag smørret giver bagefter i saucen.
Hvidløget skæres i halve med kimen fjernet, fordi kimen er bitter og giver en skarp eftersmag, der ikke hører til her. Det skal brunes — gå efter farven, ikke klokken: fra hvidt til gyldenbrunt, næsten til kanten af for meget. Det er her myten om, at hvidløg "bare skal svitses kort for ikke at blive bittert" bliver et problem — nogle siger det, men nej, for al den bitterhed sidder i kimen, ikke i brunningen. Uden brunet hvidløg mister du hele bunden af smag i saucen.
Skinketernene går i efter hvidløget og steges ved svag varme et par minutter. Pointen er ikke at stege dem møre — de er allerede møre — men at få dem varme igennem og give lidt af deres salt og fedt til smørret. Svag varme her forebygger, at skinken bliver sej og udtørret, før fløden kommer i. Har du ikke skinke, kan du bruge bacon eller pancetta — kriteriet er saltet, let røget eller cureret svinekød, skåret i små tern.
Fløden simrer tre minutter, så den reducerer lidt og binder sig til skinkens fedt og hvidløgets smag. Krydr først her med salt og peber, fordi skinken allerede er salt, og du risikerer at oversalte, hvis du krydrer for tidligt. Brug en fløde med nok fedtprocent til at tykne selv — magre fløde-erstatninger skiller let ved kogning.
Pasta og sauce mødes til sidst i panden, ikke på tallerkenen. Det minuts omrøring er ikke kosmetik: pastaen optager saucen og stivelsen på ydersiden binder det hele sammen. Pasta al dente betyder, at den stadig har en smule modstand, når du bider i den — kog den ikke færdig i vandet, for den tager den sidste smule varme og tilsnit i panden.
Parmesan drysses til sidst, aldrig i selve saucen under kogning, fordi osten skiller og bliver klumpet, hvis den koger med. Rigtig parmesan har ikke en direkte erstatning med samme smag, men en hård, saltet ost med lignende konsistens kan give noget af det samme i teksturen.
En sidste ting om komfuret: dette er ikke en ret, der kræver høj varme ret længe — de fleste trin kører på svag til middel varme, og det passer fint til et almindeligt komfur i en bolig. Det eneste, der kræver opmærksomhed, er at have pastavandet i kog samtidig med, at saucen er klar, så de to dele mødes på det rigtige tidspunkt, og ikke at skinken står og tørrer ud, mens du venter på pastaen.
·