Artiskok

Du tager en artiskok op, og du skal glemme alt om salat. Det er ikke et blad, du spiser — det er en blomsterstand, hvor det er den kødfulde base af hvert blad og hjertet i midten, du skal nå frem til. Resten af bladet er hårdt og uspiseligt. Det er netop den møre base, du skal finde, når du koger eller damper artiskokken.

Vælg en artiskok, der er tung for sin størrelse. Klem forsigtigt — bladene skal knirke mod hinanden, ikke give efter blødt. Lugten skal være frisk og grøn, aldrig syrlig. Er bladene slappe og stritter ud til siden, eller er kanterne tørre og brune, er artiskokken ikke frisk længere.

Nogle siger, man skal spise hele bladet. Nej! Kun bunden er mør — du mærker det blødt under tænderne. Resten er fiber, du skraber af med tænderne og smider væk. Den misforståelse får folk til at gnave løs på den hårde spids af bladet i stedet for at nyde den bløde base med sauce, og så tror de, artiskok bare er besvær uden belønning.