AI-fotoFrittata med rødløg
En nem frittata med sødt stegt rødløg, mozzarella og parmesan.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 5 stk Rødløg
- 100 g Parmesan
- 1 stk Mozzarella
- 1 stk Æg
- 1 stk Æggeblomme
- Rapsolie efter smag
- Salt efter smag
- Sort peber efter smag
- Muskatnød efter smag
- Rasp efter smag, tørret
Fremgangsmåde
Skær rødløgene i store stykker. Hæld olie på panden.
Steg løgene, til de er bløde og gyldne.
Lad løgene køle af, læg dem derefter i en skål og bland med æg, æggeblomme, mozzarella, parmesan, muskatnød, salt og sort peber.
Smør panden med olie, drys med rasp og hæld æg-løgblandingen i.
Steg i et par minutter, og vend den derefter om på den anden side.
Det her er en løgfrittata - en flad æggekage, mere løg end æg, hvor tærten faktisk er et påskud for at servere en hel skål stegte rødløg. Det afgørende er ikke æggene, det er løgene: de skal igennem en rigtig karamellisering, fra skarpe og hvide til bløde og gyldenbrune, ellers smager hele retten af råt løg med lidt ost omkring.
Det lykkes, når løgene er kølet helt af, før de møder ægget. Varme løg størkner ægget med det samme, de laver klumper i stedet for en sammenhængende masse, og så falder frittataen fra hinanden, når du vender den. Afkøling er ikke en pause i opskriften, det er den ingrediens, der holder kagen hel.
Den anden prøve er vendingen. Du steger den et par minutter på første side - det er en nedre grænse, ikke et facit - og ser efter: bunden skal være sat, så den ikke flyder ud over kanten af panden, når du vender den. Først da tør du vende.
Nogle siger, man skal skrue helt op for at få farve på løgene hurtigt. Nej, for så branker du skallerne udenpå, mens midten stadig er skarp og bider igen - du får brun farve uden den søde smag, farven skal følge af. Løgene skal have tid til at blive bløde hele vejen igennem, før de får lov at tage farve.
Rødløgene er hovedretten, ikke en fyld. Fem stykker til fire personer er meget løg i forhold til to æg - det er med vilje. Vælg løg, der er faste at tage på, uden bløde pletter; bløde løg har allerede mistet noget af deres sødme til luften. Skæres de i store stykker, holder de bedre sammen, når de bliver bløde, og du undgår, at de opløses til mos i panden.
Æg og æggeblomme sammen giver en fastere, rigere kage end to hele æg ville gøre - blommen binder uden at tilføje mere hvide, der ellers gør frittataen gummiagtig. Har du ikke en ekstra blomme liggende, klarer to hele æg opgaven, bare lidt løsere i konsistensen.
Parmesan og mozzarella har hver sit job. Parmesanen giver salt og skarphed og smelter ikke op i store klumper - den er krydderiet. Mozzarellaen giver trækket, den bløde, smeltede del man forbinder med en god æggekage. Mangler du mozzarella, tager du en anden ost, der smelter blødt uden at skille - en fast, tør ost alene giver en tørrere kage uden den bid.
Muskatnød er den klassiske makker til æg og ost, den retter smagen til uden selv at træde frem - lidt er nok, det er ikke en hovedkrydring.
Rasp i panden, før æggemassen kommer i, er en lille forsikring: den giver en tør, let ru overflade at hæfte til, så kagen ikke sidder fast og river itu, når du skal vende den. Det er ikke til smag, det er mod den fejl, der ellers kommer bagefter ved vendingen.
På et almindeligt komfur herhjemme skal du styre varmen selv og se efter frem for at stole på en indstilling - plader er forskellige, og «middel» på den ene er ikke «middel» på den anden. Hold øje med løgene i stedet for med klokken, og lad panden være rigtig varm, før æggemassen kommer i, ellers sidder den fast af den forkerte grund: for kold pande, ikke for lidt rasp.