AI-fotoSemifreddo med yoghurt – frisk dessert uden gelatine
En frisk, gelatinefri semifreddo med yoghurt, bær og kiwi.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 500 g Yoghurt naturel, fedtfattig
- 200 ml Fløde
- 20 g Flormelis
- 180 g Kondenseret mælk
- 300 g Jordbær
- 1 stk Blåbær en håndfuld
- 1 stk Kiwi
- 1 bundt Mynte nogle få blade
Fremgangsmåde
Bland den kondenserede mælk med yoghurten i en skål, og rør med en dejskraber til massen er ensartet.
Pisk fløden sammen med flormelisen til et luftigt skum med en håndmixer, og vend det derefter forsigtigt i yoghurtblandingen.
Hæld cremen i en frysebeholder, dæk til og sæt den i fryseren i 45 minutter.
45 minVask og tør jordbær og blåbær, og skær jordbær og kiwi i tern.
Tag cremen ud af fryseren, og hæld halvdelen i en kageform beklædt med husholdningsfilm.
Fordel de udskårne frugter over cremen.
Dæk frugten med resten af cremen, jævn overfladen og dæk med film.
Sæt i fryseren i mindst 4 timer.
240 minTag semifreddoen ud af formen inden servering, lad den stå nogle minutter ved stuetemperatur, og pynt med mynte og frugt.
Semifreddo er is uden ismaskine. Trikket er luft og fedt - ikke frys-teknik, ikke gelatine. Fløden pisket til skum holder på luftbobler, og de bobler gør, at cremen ikke bliver til en hård klump is, men noget man kan skære med en ske lige fra fryseren.
Det, der afgør, om den lykkes, er to ting: at flødeskummet er luftigt nok, og at man vender det i yoghurtblandingen uden at slå luften ud igen. Gør man det med hård hånd, ryger luften, og så får man bare frossen yoghurt - spiseligt, men ikke semifreddo.
Nogle siger, man skal bruge gelatine for at få en dessert der "holder formen". Nej, for det er fedtet fra fløden og den kondenserede mælk, der gør arbejdet her - det size-mæssige holdepunkt kommer fra fedtkrystaller, ikke fra protein der geleres. Derfor virker opskriften uden.
Et almindeligt dansk køkken klarer det her fint: en fryser, en håndmixer, en skål. Ingen ovn, ingen komfur i spil - det eneste "varme" trin er stuetemperaturen, cremen skal tempereres i, før man skærer i den.
Yoghurten giver syre og en let, frisk smag - uden den bliver desserten bare sødt flødeskum. Vælg en fedtfattig yoghurt naturel, for fedtet kommer alligevel fra fløden bagefter; en meget fed yoghurt gør massen tung i stedet for luftig. Har du ikke yoghurt, kan skyr eller en tynd creme fraiche bruges - kriteriet er: syrligt, flydende nok til at røre ud, og uden tilsat sukker.
Fløden piskes luftig med flormelis - det er den eneste "konstruktion" i hele retten. Flormelis opløses hurtigere end stødt sukker og giver derfor et jævnere skum uden sandet konsistens. Mærk efter: skummet skal danne bløde toppe, der falder lidt sammen, ikke stive takker - for stift skum vender ikke ordentligt ind i yoghurten, og så får man klumper af ren fløde i den frosne masse.
Den kondenserede mælk gør to ting: den sødner, og dens sukkerindhold sænker frysepunktet en smule, så cremen ikke bliver stenhård i fryseren. Det er grunden til, at semifreddo kan skæres med en ske direkte fra fryseren, mens almindelig is skal stå og bløde længe. Mangler du kondenseret mælk, kan man bruge en tyk sødet flødeblanding, men kriteriet er sødme plus en vis tykkelse - for tynd erstatning giver iskrystaller i stedet for cremethed.
Frugterne - jordbær, blåbær, kiwi - er der for farve, syre og et friskt modspil til den søde, fede creme. De skal skæres i tern, så de fordeler sig jævnt i laget og ikke synker til bunds. Brug det, der er i sæson eller i fryseren; frosne bær virker også, men læg dem tøet af og dræn dem, ellers vander de cremen ud.
De to korte frysetider - 45 minutter først, derefter mindst 4 timer - er ikke bare ventetid for ventetidens skyld. De 45 minutter stabiliserer cremen nok til, at den kan deles i to lag uden at flyde sammen med frugten; de 4 timer er den reelle frysning, hvor hele massen skal fryse igennem. Tiden er en nedre grænse - er fryseren fuld eller kold nok, går det hurtigere, men 4 timer er der, hvor man tidligst kan regne med det. Tålmodighed er ingrediensen her, ikke en ekstra teknik.
Sæt endelig semifreddoen ud af fryseren nogle minutter før servering. Tegnet at se efter er ikke et ur, men kniven: går den let igennem uden modstand, er den klar. For hård, og man river laget i stykker i stedet for at skære det.