AI-fotoZebra-kage
En lys og mørk marmorkage, hvor to farver dej danner et flot zebra-mønster, når kagen skæres.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 120 g Smør
- 1 tsk Vaniljeekstrakt
- 150 g Sukker
- 3 stk Æg
- 150 g Mel
- 100 g Kartoffelmel
- 160 ml Fløde
- 20 g Kakaopulver sigtet
- 16 g Bagepulver
Fremgangsmåde
Rør det bløde smør, sukker og vaniljeekstrakt sammen i en stor skål, og pisk med elpisker til en lys og luftig masse.
Tilsæt æggene ét ad gangen, og pisk godt igennem efter hvert æg.
Sigt mel sammen med kartoffelmel og bagepulver, og vend det forsigtigt i dejen.
Tilsæt 110 ml fløde, og rør til dejen er jævn.
Del dejen i to lige store dele, og tilsæt kakaopulver og resten af fløden til den ene del.
Smør en 22 cm form med smør, og drys med mel.
Fordel lys og mørk dej skiftevis i midten af formen, og vip forsigtigt formen, så dejen jævner sig ud.
Bag kagen ved 180 grader i en forvarmet ovn i cirka 35 minutter.
35 minTag kagen ud af ovnen, og lad den køle helt af før udskæring.
Zebra-kage er en lys rørt kage, hvor man ikke blander lys og mørk dej, men dropper dem skiftevis ned i midten af formen. Tyngden gør resten: hver portion dej skubber den forrige ud til siden, og det giver ringe i snitfladen - ikke fordi man har stået og tegnet med en ske, men fordi dej af samme konsistens breder sig ens i alle retninger. Det er ren fysik, ingen kunst i hånden.
Det, der afgør, om det lykkes, er to ting. For det første at de to dejmængder har samme tykkelse - derfor den asymmetriske fordeling af fløde, hvor den mørke dej får mere væske, fordi kakao suger og strammer dejen op. Får den ikke det ekstra, bliver den mørke dej tungere og synker i stedet for at lægge sig i et pænt lag. For det andet smørens og æggenes temperatur: blødt smør pisket luftigt med sukker er det, der bærer kagen - kommer der kold smør eller kolde æg i, skiller massen, og så får man ingen luft, kun en tæt kage.
Det er en kage til 4, og den kræver et almindeligt komfur og en 22 cm form - intet eksotisk, bare orden i rækkefølgen.
Smørret og sukkeret piskes sammen først, fordi det er her luften kommer ind i kagen - ikke fra bagepulveret alene. Sukkerkrystallerne skærer små luftlommer i det bløde smør, og de lommer holder sig, når ægget og melet kommer til. Smørret skal være blødt, stuetempereret, ikke smeltet - smeltet smør har ingen struktur at holde luft i, og så bliver kagen flad og tung uanset hvor meget bagepulver man putter i. Har man ikke smør, kan man bruge en fast margarine af samme konsistens - men smag og farve bliver et andet sted.
Æggene går i ét ad gangen, og det er for at undgå, at massen skiller. Pisker man alle tre æg i på én gang, river den kolde æggemasse den luftige smør-sukker-blanding fra hinanden, og man ender med klumper i stedet for en jævn creme. Et æg ad gangen giver massen tid til at optage væsken uden at tabe sin struktur.
Mel, kartoffelmel og bagepulver sigtes sammen og vendes forsigtigt i - ikke piskes. Kartoffelmel gør krummen lidt mere fin og mindre sej end med mel alene; har man det ikke, kan man bruge almindeligt mel i stedet, men kagen bliver en anelse federe i bid. Bagepulveret er den egentlige hævekraft her, ikke æggene - 16 gram er en del, og det skal fordeles jævnt i dejen, ellers hæver kagen skævt.
Fløden deles skævt med vilje: 110 ml til den lyse dej, resten til den mørke. Kakaopulveret er tørstof uden fugt, og det stjæler væske fra dejen, strammer den op og gør den tungere. Giver man den mørke dej samme mængde fløde som den lyse, bliver den for tør og synker som en klump i formen i stedet for at lægge sig i et jævnt lag - og så forsvinder zebramønsteret. Sigtet kakaopulver er vigtigt, fordi klumper i kakaoen giver bitre pletter i den færdige kage.
En myte, der er værd at punktere: nogle tror, man skal røre ringene ud med en kniv eller pind for at få mønsteret. Nej - rører man i dejen, blander de to farver sig, og mønsteret bliver grødet grå i stedet for skarpt. Det eneste, man gør, er at vippe formen forsigtigt, så dejen selv finder sin vej ud mod kanten under sin egen vægt.
180 grader er en temperatur, hvor overfladen skal gå fra blank til mat og få en let fjedrende modstand, når man trykker let på midten - gør den det, er kagen igennem. 35 minutter er den nedre grænse, ikke facit; et almindeligt husholdningskomfur kan sagtens svinge nogle grader fra det, der står på knappen, så kig efter kagen, ikke kun på uret. Afkøling før udskæring er ikke pynt - en varm kage er stadig ved at sætte sig indeni, og skærer man for tidligt, falder snittet sammen i stedet for at vise ringene rent.