AI-fotoPærekage uden smør
En let pærekage uden smør, med saftige pærestykker i dejen og tynde skiver pyntet som stråler på toppen.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 700-800 g Pære
- 150 g Sukker
- 120 ml Mælk lun
- 3 stk Æg
- 200 g Mel
- 16 g Bagepulver
- 1 stk Citronskal
- 1 tsk Kanel
- Flormelis efter smag
Fremgangsmåde
Skræl pærerne, skær dem i halve og fjern kernehuset; skær en del i tern og resten i tynde skiver.
Pisk æg og sukker sammen i en skål med mixer eller i hånden, til massen bliver luftig og skummende.
Tilsæt citronskal, og derefter det sigtede mel, bagepulver og kanel.
Hæld den lune mælk i og rør til dejen er jævn.
Vend pæreternene i dejen, rør forsigtigt og hæld dejen i en form på 24 cm i diameter.
Jævn overfladen af dejen, læg de tynde pæreskiver ovenpå som stråler og drys med sukker.
Bag i forvarmet ovn ved 180 grader.
30 minTjek om kagen er færdig med en træpind; hvis den kommer tør ud, sluk ovnen og lad kagen afkøle.
Drys kagen med flormelis efter smag inden servering.
Det her er en pærekage uden smør — fugtigheden kommer fra selve pærerne og fra den varme mælk, ikke fra fedtstof. To lag pære gør et stykke arbejde hver: tern i dejen giver fugt og bid indeni, tynde skiver ovenpå giver det look, der sælger kagen, og en karamelliseret kant fra sukkeret, de drysses med.
Om den lykkes afgøres ikke af minuttallet på uret, men af træpinden: stikker du den ned midt i kagen og den kommer tør ud, er den færdig. Kommer der våd dej med, skal den have længere tid — uanset hvad opskriften siger om 30 minutter, som kun er et gæt nedefra. Ovne varmer forskelligt, og en kage på 24 cm kan sagtens bruge mere tid i en almindelig boligovn.
Pærerne selv skal vælges efter fasthed, ikke sødme: er de for møre, synker ternene til bunden og skiverne på toppen bliver til grød i stedet for stråler. En pære der stadig giver let modstand, når du skærer i den, holder formen bedre under bagningen.
Æg og sukker piskes luftige først — det er det, der giver kagen hævekraft ud over bagepulveret. Skummet fanger luft, og den luft skal blive i dejen hele vejen til ovnen; derfor vendes pæreternene forsigtigt i til sidst i stedet for at blive rørt kraftigt ind. Rører du for hårdt her, slår du luften ud, og kagen bliver tæt i stedet for svampet — det er den egentlige årsag til en "tung" pærekage, ikke mængden af mel.
Den lune mælk har en funktion: den smelter sukkeret videre ud og gør dejen glattere at røre sammen, så du ikke står med klumper af mel. Er mælken kold, går det samme i sidste ende, men du skal røre længere og mere for at få en jævn dej — og mere røring betyder mindre luft tilbage fra æggeskummet.
Bagepulveret er den eneste hævemekanisme her, for der er intet smør eller fedtstof til at gøre dejen sej og holde på luftbobler længe. Det er grunden til, at kagen skal bages ved en temperatur, der sætter overfladen hurtigt — 180 grader er valgt, fordi det er varmt nok til at stivne dejen, før luften er sluppet ud, men ikke så varmt, at kanten branker, før midten er færdig.
Citronskal og kanel er ikke tilfældige smagstilsætninger — citronskallen skærer igennem sødmen fra sukker og pære, kanel giver den varme, man forbinder med bagt frugt. Har du ikke citron, kan du udelade skallen uden at kagen fejler noget strukturelt; det er en smagssag, ikke en bagesag. Kanel kan erstattes af enhver varm krydderi, man bruger til æbler og pærer, så længe mængden holdes lav nok til ikke at dominere.
Flormelis til sidst er kosmetik og en anelse sødme ovenpå — det har intet med bagningen at gøre og kan sagtens udelades, hvis man ikke har det ved hånden eller ikke vil have det ekstra søde lag.
En myte, der dukker op ved denne slags kager: nogle siger, man skal bruge smør for at få en god krumme. Nej — her er det ægget og mælken, der binder og giver fugt, og pærerne leverer resten. Smør ville ændre smagen, men det er ikke en forudsætning for, at dejen hæver eller holder sammen.
Formen på 24 cm er ikke et helligt tal, men den styrer, hvor høj og hvor hurtig kagen bliver: en mindre form giver en højere kage, der kan have brug for længere tid i ovnen, før træpinden kommer tør ud. En almindelig dansk boligovn klarer opgaven fint, men varmefordelingen svinger fra ovn til ovn — står kagen ujævnt brun, er det et tegn på, at din ovn varmer skævt, og ikke en fejl i opskriften.
Og lidt tålmodighed skal der til efter bagningen: lad kagen stå og køle af i den slukkede ovn eller på køkkenbordet, før du skærer i den. Skærer du for tidligt, falder de bløde pæreskiver fra hinanden, og kagen ser rodet ud på tallerkenen, selv om smagen er den samme.
·