AI-fotoHyldeblomstkage
En let kage med hyldeblomster, ricotta og hvid chokolade, afsluttet med flormelis.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 7 stk Hyldeblomster skærme
- 200 g Brun farin
- 3 stk Æg
- 250 g Ricotta
- 150 g Mel sigtet
- 50 g Kartoffelmel sigtet
- 100 g Hvid chokolade hakket i stykker
- 50 g Rosiner
- 0.5 stk Grand Marnier et lille glas, til udblødning af rosinerne
- 1 knivspids Salt
- 16 g Bagepulver
- 1 spsk Flormelis efter smag
- 1 spsk Smør til smøring af formen
- 1 spsk Mel til bestøvning af formen
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 175 grader. Læg rosinerne i blød i Grand Marnier.
Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne med den brune farin til en lys og luftig masse.
Tilsæt ricotta, det sigtede mel og kartoffelmel, den hakkede hvide chokolade, bagepulver og en knivspids salt. Rør det sammen.
Tag hyldeblomsterne, pluk stilke og kviste fra, og tilsæt dem til dejen.
Si rosinerne fra Grand Marnier'en, vend dem i mel og fold dem i dejen.
Pisk æggehviderne til et fast skum og vend det forsigtigt i dejen.
Hæld dejen i en smurt form på 24 cm i diameter og bag ved 175 grader.
45 minLad kagen afkøle, og bestrø med flormelis før servering.
Det her er en hyldeblomstkage, en slags rustik sommerkage, hvor ricotta og æggehvider gør det tunge mel let, og hvor hyldeblomsterne er smagen, ikke bare pynten. Det, der afgør, om den lykkes, er to ting: om du får nok luft ind i dejen, og om du rammer det rigtige øjeblik i ovnen, hvor midten er sat uden at være tør.
Æggeblommerne piskes med farin til de bliver lyse og luftige — det er ikke kosmetik, det er kagens eneste hævekraft udover bagepulveret. Når massen skifter farve fra mørk brun til bleg gullig og bliver tyk nok til at efterlade et spor, når du løfter piskeriset, er den klar. Springer du det trin over, bliver kagen tung og tæt, for al den luft, du ikke slår ind nu, kommer den ikke af sig selv senere.
Æggehviderne pisket til fast skum er den anden luftkilde, og den skal du vende i forsigtigt. Rører du for hårdt, slår du luften ud igen, og så har du lavet arbejdet to gange for ingenting. Du folder med en spatel, nedefra og op, til du ikke længere ser hvide klatter — ikke længere.
Hyldeblomster findes i juni, i en kort periode, hvor de dufter kraftigt og endnu ikke er begyndt at brune i kanten. Det er derfor hyldeblomstkage er en sommerting og ikke noget, man bager i januar — der er simpelthen ikke noget at bage den af. Plukker du dem selv, skal de ryste for insekter og lufttørre lidt, før du piller blomsterne fra stilkene; stilkene er bitre og skal væk, kun selve de små hvide skærme i dejen.
Ricotta giver kagen fugt og en let syrlighed, uden at den bliver våd som en kage med fløde ville være. Har du ikke ricotta, er kriteriet: en blød, mild, ikke for fed ostemasse uden korn — f.eks. en cremet hytteost blendet glat, eller mascarpone hvis du accepterer en federe, sødere kage.
Kartoffelmel sammen med hvedemel er der for at holde krummen let; kartoffelmel binder vand uden at udvikle gluten på samme måde som hvedemel gør, og det giver en blødere, mindre sej kage. Har du ikke kartoffelmel, kan du bruge majsstivelse efter samme princip — det handler om stivelse uden gluten, ikke om et bestemt produkt.
Den hvide chokolade smelter delvis ind i dejen under bagningen og giver søde lommer snarere end en jævn chokoladesmag. Rosinerne i Grand Marnier er en gammel måde at få mere smag og lidt fugt ind i en tør ingrediens på — spiritussen trækker ind i rosinen og forhindrer samtidig, at den brænder på i ovnen. Har du ikke Grand Marnier, er kriteriet en sød, aromatisk spiritus; appelsinlikør generelt, eller i nøden varmt saftevand med lidt revet appelsinskal, hvis du slet ikke vil bruge alkohol.
Nogle siger, man skal vende rosinerne i mel, fordi det giver bedre smag. Nej — melet er der for, at rosinerne ikke synker til bunds i dejen under bagningen. Melet sætter sig på den våde overflade og giver rosinen lidt mere modstand i den tykke dej, så den bliver hængende, hvor du har fordelt den.
Formen skal smøres og meles, for ellers river kagen i kanten, når du vender den ud — det er den fejl, trinnet forebygger, ikke udseendet på selve kagen. 175 grader i et almindeligt ovnkomfur er en fornuftig temperatur til en kage af den her størrelse; kender du din ovn til at stege hedt i den ene side, så drej kagen undervejs. De 45 minutter er en nedre grænse. Det, du egentlig skal se efter, er en kage, der er gylden og sat i overfladen, og hvor en kniv eller spiddet pind kommer ren ud af midten uden våd dej hængende på. Er den ikke der endnu efter 45 minutter, giver du den mere tid — det koster ikke andet end tålmodighed, og den skal du have med ind i det her, for en kage, der bliver taget for tidligt ud, synker i midten, og det retter ingen flormelis op på bagefter.
Kagen afkøler, før du drysser flormelis på; varm kage suger sukkeret til sig med det samme, og så ser det ud, som om du glemte det. Seks personer er beregningen her, i en form på 24 cm — vil du gøre den større, skal du regne med mere tid i ovnen efter samme tegn, ikke efter samme minuttal.