AI-fotoTun med kartofler og løg
En simpel fiskeret med tun, kartofler, løg og appelsin, bagt i ovnen.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 500 g Tun
- 400 g Kartoffel
- 1 stk hvidt løg
- 2 stk Appelsin
- 250 ml hvidvin
- Oregano efter smag
- Olivenolie efter smag
- Salt efter smag
- Sort peber efter smag
Fremgangsmåde
Skræl kartoflerne, vask dem, tør dem af og skær dem i tynde skiver.
Læg kartoflerne i en gryde med koldt vand og kog dem.
5 minSi kartoflerne forsigtigt, skyl dem i koldt vand for at fjerne stivelsen, og vend dem med 4 spiseskefulde olivenolie.
Skræl løget og skær det i tynde skiver.
Svits løget på en pande med olivenolie, vand, salt, peber og oregano.
10 minLad løget køle af.
Marinér tunen i appelsinjuice.
30 minHæld væsken fra tunen.
Beklæd en bageplade med bagepapir, læg tunstykkerne på, salt og peber dem.
Dæk tunen med det svitsede løg og kartoflerne, og sprøjt med vin og olivenolie.
Bag ved en temperatur på 200 grader.
25 min
Det her er i grunden en gryderet bagt i ovnen uden gryde: tun under et låg af løg og kartoffelskiver, fugtet med vin og appelsinjuice, så fisken damper mørt i sit eget lag i stedet for at stege tør og sej på toppen.
Det, der afgør om det lykkes, er to ting. Først: kartoflerne skal skæres tyndt og forkoges kort, så de er netop bøjelige, ikke møre — de skal nå helt i mål i ovnen, ikke før. Mærk efter med en kniv: den skal glide ind uden modstand, men skiven skal stadig holde formen. Anden ting: tunen skal ligge tørlagt, uden marinadevæske, før den går i ovnen. Væske på pladen giver dampet fisk i stedet for bagt fisk.
200 grader i en almindelig dansk ovn betyder: varmluft, midterste rille, ingen forvarmningsgenveje — sæt den i god tid, så pladen møder en ovn, der faktisk er varm hele vejen igennem. Det er den temperatur, hvor løg og kartofler når at tage farve og tunen når at blive gennemvarm, uden at ydersiden af fisken bliver til læder, mens midten stadig er rå.
Tunen er retten, resten er et beskyttelseslag omkring den. Tun er en mager fisk med lidt bindevæv — bages den blottet og direkte, bliver den hurtigt tør, fordi der ikke er fedt til at holde på væden. Derfor ligger kartofler og løg som dække: de holder på dampen, så fisken simrer mildt i stedet for at blive ramt af direkte ovnvarme. Vælger man noget andet end tun, er kriteriet det samme: en fast, mager fisk med store bøffer, der kan holde sammen i skiver — laks eller sværdfisk går samme vej, men laksen er federe og tilgiver mere, hvis man er usikker.
Kartoflen skal have nok stivelse til at falde let i tynde skiver uden at smuldre, men ikke så meget, at den bliver grødet ved kogning. Almindelig dansk spisekartoffel klarer det fint. Skylningen i koldt vand efter kogning er ikke pilleri — det er for at vaske den løse stivelse af, så skiverne ikke klumper sammen til en klistret masse i ovnen, men ligger løst og lufter dampen igennem.
Løget svitses til det skifter farve — fra skarpt hvidt til blødt og let gennemsigtigt, på vej mod gyldent. Det er her sødmen vågner. Svitser man det for koldt eller for kort, bliver det skarpt og dominerende i den færdige ret; for længe, og det bliver bittert i kanterne. Hvidt løg er mildt — har man kun almindeligt gult løg, er det et fint skifte, bare lidt mere markant i smagen.
Appelsinjuicen som marinade er en syre-funktion: den trækker en let skarphed ind i fiskens overflade uden at "koge" den kemisk i den halve time, det tager. Skal man erstatte, er kriteriet en syrlig, let sød vædske — citron fortyndet med lidt vand, eller en mild æblejuice, virker efter samme logik, bare med anden karakter.
Hvidvinen, der sprøjtes på til sidst, er fugt og smag på én gang — den fordamper delvist og giver en let dampning oven i bagningen, så kartoffelskiverne helt oppe ikke tørrer ud. Har man ikke vin, kan man bruge lidt fiskefond eller vand med en smule citron — pointen er væde med smag, ikke alkohol for alkoholens skyld.
En myte, der er værd at rette: "fisk skal bages hurtigt og hedt, så den ikke bliver tør." Nej — det er modsat her. Det er dækket af kartofler og løg, der forhindrer udtørring, ikke en høj temperatur. Hæver man varmen for at "skynde på" det, brænder toppen, før midten er varm.
Tålmodighed hører med tre steder: de 5 minutters forkogning af kartoflen må ikke forceres, løget skal have sin tid på panden til at blive blødt, og de 30 minutters marinering af tunen er den tid, syren faktisk behøver for at nå ind i fisken — går man uden om et af de tre skridt, mærker man det på resultatet, ikke bare på uret.
·