AI-fotoÆblemuffins
Saftige æblemuffins med kardemomme, kanel og hasselnødder – perfekte til kaffebordet.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 150 g Smør blødt, stuetemperatur
- 175 g Sukker
- 2 stk Æg
- 100 ml Yoghurt
- 30 g Fuldkornshvedemel
- 100 g Mel
- 1 tsk Stødt kardemomme
- 1 tsk Stødt kanel
- 1.5 tsk Bagepulver
- 1 knivspids Salt
- 40 g Hasselnødder finthakket
- 200 g Æble skåret i små tern
- 1 spsk Sukker til bestrøning
Fremgangsmåde
Pisk smør og sukker sammen til en luftig og ensartet masse.
Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk til dejen er helt ensartet.
Rør derefter yoghurt og fuldkornshvedemel i.
Bland mel, stødt kardemomme, stødt kanel, bagepulver og salt, og si det i dejen.
Vend dejen forsigtigt sammen, og tilsæt derefter hasselnødderne.
Tilsæt æbletern, og vend dem forsigtigt i dejen.
Fordel dejen i muffinforme.
Bestrø med lidt sukker, og bag i en forvarmet ovn med varmluft ved 175 grader i cirka 20 minutter, til de er bagt igennem.
20 minLad de nybagte, varme æblemuffins hvile lidt på en rist, før de serveres.
Det er en muffin, der balancerer på kanten mellem kage og brød — smør-sukker-æg-basen giver luftighed, fuldkornsmel og æbletern giver tyngde og fugt. Det, der afgør om de lykkes, er to ting: hvor meget luft du pisker ind i smør og sukker i starten, og hvor forsigtigt du vender de sidste ingredienser i til sidst.
Pisket smør og sukker skal blive lysere i farve og synligt luftigere — det er den luft, der bærer muffinen op, for bagepulveret kan ikke gøre det hele selv. Æggene i et ad gangen forhindrer dejen i at skille, for æg og fedt vil gerne gå hver sin vej, hvis de møder hinanden for hurtigt.
Når melet kommer i, skal du vende — ikke piske. Pisker du videre her, udvikler du glutenet i melet, og muffinen bliver sej og tæt i stedet for let. Det samme gælder æbletern og nødder: de skal ned i dejen som en sidste, blid bevægelse, så de bliver hængende spredt ud og ikke synker til bunds.
Smørret skal være blødt, ikke smeltet — stuetemperatur betyder, at det giver efter for en finger uden at løbe. Smeltet smør pisker ikke luft ind på samme måde, det glider bare sammen med sukkeret uden at fange luftbobler. Har du ikke fået det ud af køleskabet i tide: skær det i små stykker, så varmer det hurtigere op, men lad være med at mikrobølge det til flydende — så er den sag spoleret.
Yoghurten gør dejen fugtig og giver en syrlig modvægt til sukkeret; den hjælper også bagepulveret lidt på vej kemisk. Kriteriet for en erstatning er en syrlig, flydende mejeriprodukt med lignende tykkelse — kærnemælk eller creme fraiche rørt tyndere med lidt mælk gør samme arbejde.
Fuldkornshvedemelet er der for tyngde og smag, ikke for sundhedens skyld alene — det giver muffinen lidt mere "bid" end det fine mel kan give alene. Kriteriet, hvis du ikke har det: et mel med lidt mere protein og klid end alm. hvedemel, så groft hvedemel eller endda en lille smule rugmel i små mængder (rugbrød-logikken er ikke langt væk).
Kardemomme og kanel er der ikke for traditionens skyld, men fordi æble og varme krydderier historisk har fulgt hinanden, der hvor æbler var det, man kunne gemme hele vinteren — det er køkkenøkonomi, ikke magi. Nogle siger, man skal bruge mere krydderi, for "man kan jo ikke smage det" — nej, for kardemomme og kanel i for store mængder bliver bitre og tager overhånd over æblet, som faktisk er hovedingrediensen her.
Æblerne skæres i små tern, så de bager igennem og bliver bløde uden at gøre dejen omkring dem sur eller våd. Vælg en fast æblesort, der ikke går i opløsning ved bagning — en sort, der holder formen rå, holder den også i ovnen. Har du ikke hasselnødder: brug en anden nød, der kan tåle ovnvarme uden at blive bitter, som mandler eller valnødder, finthakket på samme måde.
175 grader varmluft er det punkt, hvor midten af muffinen når at bage igennem, før toppen bliver for brun — et almindeligt komfur med varmluft rammer det fint, men har du kun almindelig over-undervarme, skal du typisk lægge lidt til i temperatur og holde øje i stedet for at regne ud fra tiden. De 20 minutter er en nedre grænse: stik en tynde pind eller kniv i midten, kommer den ren ud, er de færdige; er der våd dej på, skal de have lidt mere.
Hvilen på rist bagefter er ikke for syns skyld. Lige fra ovnen er muffinens struktur stadig ved at sætte sig — skærer eller bider du i den for hurtigt, falder den sammen indefra. Det er tålmodighed, der er den sidste ingrediens, og den koster ingenting andet end et par minutters ventetid.