AI-fotoPlumkage med kirsebær
En saftig plumkage fyldt med kirsebær, perfekt til kaffebordet.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 350 g Kirsebær
- 200 g Mel
- 180 g Smør blødt
- 50 g Kartoffelmel
- 1 stk Bagepulver
- 1 stk Vaniljepulver
- 3 stk Æg
- 180 g Sukker
- Salt efter smag
- Flormelis efter smag
Fremgangsmåde
Pisk det blødgjorte smør med sukker med et piskeris.
Tilsæt æggene ét ad gangen, samt salt og vaniljepulver, og rør til en ensartet cremet masse.
Bland mel, bagepulver og kartoffelmel i en separat skål, og tilsæt gradvist til cremen.
Vask kirsebærrene og fjern stenene ved at skære forsigtigt i siden.
Læg kirsebærrene i en pose, tilsæt mel og ryst, til bærrene er dækket af mel.
Smør formen med smør og beklæd den med bagepapir.
Hæld halvdelen af dejen i formen, jævn den ud, og læg halvdelen af kirsebærrene på, tryk dem let ned.
Tilsæt resten af dejen og læg resten af kirsebærrene ovenpå.
Bag i en forvarmet varmluftsovn ved 160 grader i 1 time.
60 minKontroller om kagen er færdig med en træpind; bag evt. 5-10 minutter mere, hvis nødvendigt.
Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle til stuetemperatur, før den tages ud af formen.
Vend plumkagen forsigtigt, så den ikke revner.
Inden servering drysses kagen med flormelis gennem en sigte.
Det her er en plumkage – en smørrig rørekage med kirsebær gemt i midten, ikke en pandekage med frugt ovenpå. Mekanismen er simpel: en luftig, cremet dej af smør, sukker og æg, som bærer kirsebærrene uden at synke sammen under dem. Det, der afgør, om den lykkes, er to ting. Først: om smøret er blødt nok til at optage luft, når du pisker det med sukkeret – det skal være blødt som håndcreme, ikke smeltet, ikke koldt og hårdt. Andet: om kirsebærrene bliver vendt i mel, før de går i dejen, så de ikke synker ned i bunden under bagningen.
De 160 grader i varmluftsovn er ikke et tilfældigt tal. Det er en temperatur, hvor dejen hæver jævnt, mens kirsebærrene afgiver deres saft langsomt nok til, at dejen omkring dem kan sætte sig, før den bliver for våd. Et almindeligt dansk komfur med varmluft rammer den temperatur fint – men står du med over-undervarme uden blæser, så regn med lidt længere tid og tjek oftere, for varmen fordeler sig ikke så ensartet.
Færdig ser du ikke på uret. Du ser det på en træpind: stikker du den ned midt i kagen, skal den komme ren eller med ganske få fugtige krummer op – ikke flydende dej. Tiden i opskriften, en time, er en nedre grænse. Har pinden stadig våd dej på sig efter en time, giver du den fem til ti minutter mere og tjekker igen.
Nogle siger, man skal skære kirsebærstenene ud med en kniv for at bevare mest muligt frugtkød. Nej – for en almindelig lille udskæring i siden er nok til at få stenen ud, og det vigtige er, at bæret stadig holder formen, så det ikke går i opløsning i dejen. Skærer du for meget væk, mister du bare struktur, du ikke får igen.
Smørret er fundamentet. Det skal være blødt – stuetemperatur, ikke smeltet – fordi det er smørrets evne til at holde på små luftbobler, når du pisker det med sukker, der gør kagen luftig i stedet for tung. Har du kun koldt smør, så skær det i tern og lad det stå fremme en halv times tid; genvej med mikroovn giver let smeltede partier, og så mister du luften igen, før du er begyndt.
Æggene tilsættes ét ad gangen, fordi massen ellers skiller – fedtet i smørret og vandet i ægget vil ikke blande sig på én gang, og du ender med en grynet dej i stedet for en cremet. Går den alligevel i stykker, retter en spiseskefuld af melet det som regel op igen.
Kartoffelmel ved siden af hvedemel er ikke bare tradition for traditionens skyld – det gør krummen lidt mere fugtig og fin, fordi kartoffelmel binder vand anderledes end hvedemel og giver mindre glutenudvikling. Har du ikke kartoffelmel, kan du erstatte det med majsstivelse; kriteriet er, at det skal være et rent stivelsesprodukt uden smag, der kan tage noget af glutenet fra hvedemelet.
Bagepulveret giver løft ved varme – det er den kemiske reaktion, der skaber de bobler, dejen hæver på. Vaniljepulver er kun for smagen, og salt, selv i en sød kage, er der for at få sødmen og syren fra kirsebærrene til at stå tydeligere frem – uden det smager kagen fladt, selvom man ikke kan pege på hvorfor.
At melposen med kirsebær er der af en konkret grund: melet på overfladen af bærret suger den første saft op og danner en slags barriere, så bærret ikke bare synker som en tung klump ned gennem den flydende dej, mens den bager. Det er ikke pynt, det er fysik – tungt synker i tyndt, medmindre noget bremser det.
At kagen skal køle helt af til stuetemperatur, før den vendes ud af formen, handler om, at krummen stadig er skør og fugtig lige efter ovnen – den sætter sig først, når den køler. Vender du den for tidligt, revner den eller falder fra hinanden i formen. Det er tålmodighed som ingrediens: der er ingen genvej her, kun ventetid.
Seks personer, én almindelig kageform – det er en kage til eftermiddagskaffen eller som afslutning på en søndagsmiddag, ikke en helt lille snack. Flormelis til sidst er kun udseende, ingen smagssag, og du sigter det på, lige før kagen skal serveres, for ellers trækker fugten det ind og det forsvinder.
·