AI-fotoKartoffelgateau
En klassisk italiensk-inspireret kartoffelgateau med mozzarella, røget scamorza og parmesan.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
- 1 kg Kartofler
- 2 stk Æg
- 160 g Mozzarella
- 150 g Røget scamorza
- Olivenolie efter smag
- 70 g Parmesan
- Rasp efter smag
- Salt efter smag
- Sort peber efter smag
Fremgangsmåde
Vask kartoflerne og kog dem i en bred gryde, helt dækket af vand, i mindst 45 minutter til de er møre.
45 minForbered mozzarellaen: hæld væsken fra, skær den i små stykker og lad den dryppe af i et dørslag.
Hæld vandet fra de færdigkogte kartofler, lad dem køle af og pil skrællen af.
Pres kartoflerne gennem en kartoffelpresser ned i en stor skål.
Tilsæt æg, salt og sort peber til kartoffelmosen og rør godt sammen.
Tilsæt mozzarellaen og den tærningskårne scamorza, og rør til en ensartet masse.
Smør en rektangulær ovnfast form med olivenolie og drys med rasp.
Fordel kartoffel-ostemassen i formen og jævn den ud med en ske eller spatel.
Drys parmesan på toppen og bag i en forvarmet ovn ved 180 grader i 30 minutter.
30 minLad den færdige gateau køle lidt af og servér den til gæsterne ved stuetemperatur.
Det her er en kartoffelgateau — en italiensk kusine til kartoffelmosen, bare med æg og to slags ost bagt til en kage, man kan skære i skiver. Tænk på det som en bro mellem kartoffelmos og en ægte gratin: den skal holde formen, når du skærer i den, og stadig være blød indeni.
Det, der afgør, om den lykkes, er to ting. Først kartoflerne: de skal være kogt helt møre, så en gaffel glider igennem uden modstand — ikke «efter 45 minutter», men når de er møre. Tiden er kun en nedre grænse, for kartofler er ikke ens fra pose til pose. Bagefter er det overfladen i ovnen: parmesanen skal gå fra lys gul til gylden med brune pletter. Det er dit tegn på, at gateauen er klar, ikke uret.
Mellem de to punkter ligger selve opbygningen — mos, æg, ost, rasp — og det er her folk oftest snyder sig selv ved at skynde sig. Det kommer vi til.
Kartoflerne er bærematerialet. Vælg en melet type, den slags, du normalt bruger til mos — ikke de faste salatkartofler, for de giver en klæg, våd masse, der ikke binder. Pres dem gennem en kartoffelpresser mens de stadig er varme, ikke kolde: kold stivelse bliver klistret og giver en gummiagtig konsistens. Det forebygger den fejl, hvor gateauen ender tung og limet i stedet for luftig.
Æggene binder mosen sammen, så den kan skæres i skiver bagefter uden at falde fra hinanden. To æg til et kilo kartofler er nok — flere gør den for fast og tør, færre og den glider ud på tallerkenen. Har du ikke æg ved hånden, er kriteriet: noget der koagulerer ved varme og holder på fugten uden selv at smage voldsomt. Æg er den enkleste løsning, og der er ikke noget godt alternativ i et almindeligt køkken.
Mozzarella og scamorza gør to forskellige ting. Mozzarella smelter blødt og giver den trækkende, våde midte — derfor skal den drypafs godt af først, ellers lækker den væske ind i mosen og gør bunden sjap. Scamorza er røget og fastere, den giver smag og en anden bid. Kriteriet for en erstatning er: en ost der smelter blødt uden at skille, kombineret med en der har mere karakter og holder formen. Almindelig mozzarella og en lagret, røget ost — eller bare en god, fast gouda — dækker begge roller nogenlunde, hvis du ikke har de italienske oste.
Parmesanen på toppen er ikke pynt, den er din visuelle timer. Den bager til en sprød, gylden skal, og det er netop det skifte fra blank til gylden-brun, du holder øje med, ikke uret på ovnen. 30 minutter ved 180 grader er en fornuftig nedre grænse i en almindelig hjemmeovn, men ovne varierer, og nogle bager ujævnt — stil dig ved ovnen de sidste minutter og se efter farven i stedet for at stole blindt på displayet.
Nogle siger, man skal bruge kolde kogte kartofler for at få en pænere masse. Nej, for kold stivelse stivner og giver netop den klæge konsistens, man prøver at undgå — varme kartofler presser lettere og blander sig jævnere med æg og ost.
Til sidst: lad den køle lidt, før du skærer. Det er ikke dovenskab, det er fysik — osten og æggemassen sætter sig, mens den køler, og det er det, der gør, at du kan skære pæne skiver i stedet for en varm, flydende klat. Tålmodighed er en ingrediens her, ligesom ved kogningen af kartoflerne. Mængden rækker til fire personer som tilbehør, eller færre hvis det er hovedretten.