AI-fotoÆbletarteletter
Små æbletarteletter med gærdej, cremefyld og tynde æbleskiver formet som roser.
Mærkerne bestemmes automatisk ud fra ingredienserne og kan være forkerte. Tjek emballagen, hvis det har betydning for dig.
Ingredienser
Fremgangsmåde
Pisk ægget sammen med sukkeret og det sigtede mel til en ensartet masse, og hæld derefter gradvist den varme mælk i under konstant piskning.
Tilsæt revet citronskal, og kog cremen ved svag varme under konstant omrøring, til den har den rette tykkelse.
Hæld cremen over i en skål, læg husholdningsfilm tæt ind til overfladen, og lad den køle af.
Slå æggene ud, og pisk dem sammen med sukker til en lys og ensartet masse, tilsæt solsikkeolie, gær og det sigtede mel.
Hæld dejen ud på en meldrysset flade, og ælt den hurtigt med hænderne, til den er blød, spændstig og elastisk.
Rul dejen ud med en kagerulle til en plade på 1 cm's tykkelse, og udstik cirkler med en diameter på 8 cm.
Pensl muffinforme med olie, drys med mel, læg dejcirklerne i som bund, og fyld med den afkølede creme.
Skær æblerne i halve, fjern kernehuset, skær tynde skiver med en grøntsagsskærer, og rul dem sammen til en rose.
Bag tarteletterne i en forvarmet ovn ved 180 grader.
20 minLad tarteletterne køle af, og drys med flormelis før servering.
Det er småkagebund fyldt med vaniljecreme-lignende cremecreme, toppet med en rose af tynde æbleskiver, bagt til bunden er gylden og æblerosen har sat sig. Tænk på det som en lille tærte i muffinform - overkommelig i et almindeligt køkken, fordi den bager i en helt almindelig ovn ved en helt almindelig temperatur, ingen sous-vide-tricks her.
Det, der afgør om det lykkes, er to ting: cremen skal nå den rigtige tykkelse, før den kommer i formene, og æbleskiverne skal være tynde nok til at bøje sig om sig selv uden at knække. Creme der er for tynd, løber ud i dejen og gør bunden sej. Æbleskiver der er for tykke, knækker i stedet for at rulle, og roserne falder fra hinanden.
Tålmodighed er en ingrediens her, ikke bare et ord man siger. Cremen skal køle helt af under film, der ligger tæt på overfladen - ellers får du en skind-hud, og det er ikke nok tid til det, man kan ikke skynde en afkøling igennem.
Cremen koges "ved svag varme under konstant omrøring, til den har den rette tykkelse" - det er præcis sådan, man skal læse det: ikke et minuttal, men et tegn. Tegnet er, at cremen trækker spor efter skeen og ikke løber sammen igen med det samme, lidt som en tynd budding. Koger du den for kort tid, er den for løbende til at holde formen i bunden; for længe, og den bliver klumpet. Mælken skal være varm, før den hældes i æggemassen - det er for at undgå, at ægget skolder og klumper, ikke for smagens skyld.
Gær i en dej, der ikke skal hæve i lang tid eller blive luftig som brød, lyder mærkeligt - men den lille mængde (en halv teskefuld) giver bunden en smule sprødhed og letthed uden at gøre den til en bolledej. Har du ikke gær, kan du udelade den; bunden bliver tættere, men stadig brugbar, fordi solsikkeolien i dejen allerede gør den mør.
Solsikkeolie er valgt, fordi den er neutral i smag og flydende ved stuetemperatur, så den blander sig let i dejen uden at efterlade smag. Andre neutrale olier går lige så godt - rapsolie for eksempel. Smør vil give en anden, tungere dej, fordi det er fast ved stuetemperatur og kræver en anden æltemetode.
Citronskal i cremen er ikke tradition for traditionens skyld - det er den billigste måde at give en mælkecreme karakter uden at tilføje væske eller sukker. Har du ikke citron, mister du den friskhed, men cremen fungerer stadig.
Æblerne skæres i tynde skiver med en grøntsagsskærer - ikke en kniv - fordi tyndheden er det, der gør, at skiverne kan rulles til en rose uden at knække. Det er samme logik som at bøje en gulerod: er den tynd og frisk, bøjer den; er den for tyk eller for tør, går den i stykker. Vælg et æble med fast kød - det holder formen i ovnen i stedet for at kollapse til mos. Et mere smeltende æble vil give en rodet rose og en våd bund.
Ovnen sættes til 180 grader, fordi det er den temperatur, hvor dejbunden bager igennem uden at cremen koger over og springer, og uden at æblerosen branker på toppen, før midten er varm. 20 minutter er den nedre grænse - kig efter en gylden bund og æbleskiver, der er begyndt at krympe en anelse i kanterne, det er tegnet på, de er færdige, ikke uret.
En myte, der er værd at punktere: nogle siger, man skal lægge cremen varm direkte i dejen for at spare tid. Nej - for en varm creme fortsætter med at løbe og suge ind i dejbunden, mens den hviler, og du ender med en gennemblødt, sej bund i stedet for en, der holder formen. Afkølingen under film er der for netop at undgå det.
·